Netflixs nye twist på Sandman-legenden er ikke så strengt ond, som han ser ud, forklarer instruktør

Advarsel: Nogle SPOILERS ligger forude for In Your Dreams!Efter at have bragt deres tilpasning af DC/Vertigo-udgaven af ​​karakteren har Netflix fundet deres næste version af The Sandman med I dine drømme og medforfatter/instruktør Alex Woo forsikrer, at de er mere end en ligefrem skurk. Den animerede film handler om Stevie og Elliot, to søskende, der finder deres familie i en vanskelig situation, da deres forældre er på randen af ​​at blive skilt. I et forsøg på at holde deres familie sammen finder parret sig selv på rejse til drømmenes land for at møde The Sandman og ønsker, at deres forældre bliver sammen.

Med en ensemblebesætning, herunder Craig Robinson Simu Liu og Cristin Milioti I dine drømme trækker tæppet ude fra under publikum halvvejs gennem filmen, da The Sandman afsløres som filmens antagonist, der kun giver folk drømme, der går i opfyldelse, hvilket efterlader folk i komatøse tilstande. Stevie, efter at være faldet i nævnte koma for at omfavne fantasien om et perfekt liv, undslipper snævert Sandmandens drøm med hjælp fra Elliot og deres forældre, som lærer om den magiske bog, der startede hele eventyret.

Forud for filmens udgivelse ScreenRant Ash Crossan og Liam Crowley interviewede medforfatter/instruktør Alex Woo Simu Liu Craig Robinson Jolie Hoang-Rappaport og Elias Janssen for at diskutere I dine drømme . Når man reflekterer over Netflix-filmens skildring af The Sandman, der tager en Troldmanden fra Oz -lignende tilgang til det mytiske væsen Woo erkendte, at både L. Frank Baums roman og Ond Broadway-showet var inspiration til den nævnte tilgang især ved at balancere karakterens potentielle onde måder med en mere ' velmenende 'mentalitet :

Alex Woo: Jeg så Wicked Broadway-showet, da det først udkom, og jeg blev blæst bagover. Jeg er besat af den musical, men du har ret, han er ikke ond. Jeg tror, ​​at de bedste skurke altid er velmenende i det mindste i deres egne tanker. Jeg tror ikke, at nogen, måske er der nogle mennesker, der er virkelig ondsindede og onde, men jeg tror, ​​at det meste onde egentlig bare er vildfarelse, hvor folk tror, ​​de gør noget rigtig godt for en anden person eller for samfundet, men det er faktisk ikke rigtigt for den person eller samfundet. Og det er lidt forkert. Og sådan så jeg Sandmanden.

Et af hovedmålene Woo havde for filmen - som har høstet stort set positive anmeldelser og sikret en 86% 'Certified Fresh' godkendelsesvurdering fra kritikere på Rotten Tomatoes - var at ' ændre afgiften på drømme og mareridt ' . Mens man anerkender, at førstnævnte tillader folk at ' finde tilfredsstillelse i livet ' samt skubbe dem til ' innovere og flytte grænser ' i deres liv udtrykte medforfatteren/instruktøren også, at kun at fokusere på en drøm kan' forårsage meget skade '.

Som sådan ville han ' temperer det lidt ' for yngre publikum, hvilket førte til, at han lavede The Sandman som I dine drømme ' antagonist, da han blev forestillet som' denne vildledte skurk '. Dette åbnede også døren for Woo til ' vende opladningen ' på mareridt fra udelukkende at blive set som' en negativ ting ' især da hans konfrontation med sine egne i fortiden har ført til nogle af de bedste ting i hans liv :

Alex Woo: I mit liv er så mange af de mest udfordrende ting, der er sket for mig, som virkede som mareridt på det tidspunkt, de ting, der formede mig mest, og de ting, som jeg har lært mest af, og jeg er vokset mest af. Og så ja, jeg troede, at mareridt nogle gange får et dårligt rap. Vi skal have folk til at se på det fra en anden synsvinkel.

Woo fortsatte med at forklare, at dette grundlag for historien skabte I dine drømme 'afslutning ' meget svært for os at lande ' under udviklingen, da medforfatteren/instruktøren vidste, at Stevie ikke kunne' få alt, hvad hun ønskede ', da det ikke ville være sandt til virkeligheden. Kalder sådan en slutning ' saccharin 'og' uærlig ' Woo delte også det han ville undgå, at det var ' en tragedie ' af filmens konklusion dermed forsøgte at finde en balance, som viste ' virkelig virkelig tricky ' at trække ud:

Alex Woo: Jeg tror, ​​det giver publikum den blandede følelse af bittersødhed. Det er håbefuldt, og det er optimistisk, men det er ikke alt, hun ønskede. Og det er ligesom filmens budskab om, at livets rodet liv ofte kan, og det er ofte bedre end noget andet, som du selv kan drømme om. Og jeg fandt ud af, at det var sandt i mit eget liv. Og jeg tror, ​​at de fleste mennesker, der har levet gennem livet, finder det sandt. Og det var det, jeg ønskede at formidle til publikum, og forhåbentlig vil det hjælpe dem med at komme igennem deres eget livs rodet liv.

In Your Dreams er et af nogle få projekter Woo ønskede at forlade Pixar for at lave

ScreenRant: Jeg ved, at dette billede har været undervejs i dit sind i tæt på et årti. Kan du tale med mig om hele denne rejse med at skrive de noter, du efterlod på en pizzaæske, for at komme derfra for at pitche den til Netflix til COVID, hvordan kom denne ting sammen?

Alex Woo: Ja, jeg plejede at arbejde hos Pixar. Jeg arbejdede der i omkring 10 år fra 2005 til 2015, og så fik jeg lidt lyst til at springe skib og prøve noget på egen hånd. Så i 2016 forlod jeg moderskibet, og jeg bankede to af mine venner på skulderen, som også arbejdede hos Pixar, og vi startede vores eget uafhængige animationsstudie kaldet Kuku Studios. Og vi brugte det første år på bare at drømme om tv-serier og film, som vi gerne ville se, og som vi følte, at ingen andre lavede. Og en af ​​de ideer var In Your Dreams. Vi ønskede virkelig at gøre en film til en animationsfilm i drømmeverdenen, fordi vi følte, at rummet ikke var blevet udforsket, især i western animation.

Så åbenbart har du Inception i live-action, og så havde du med anime og Japan Paprika og en masse andre fantastiske spillefilm, der udforskede drømmenes verden. Men hvad angår amerikansk animation, havde de ikke rigtig gjort det endnu. Og så troede vi, at det var et vidt åbent rum, og det er sådan en universel menneskelig oplevelse, og drømme er så magiske, at vi stadig ikke rigtig ved, hvorfor vi har dem, og de tager dig til denne anden dimension. Så vi følte, at det var perfekt til et animeret indslag. Nu er problemet, at jeg tror, ​​at alt kan ske med drømmeverdenen, hvilket gør det virkelig kreativt tillokkende, men når noget kan ske, betyder ingenting noget. Så problemet med drømmefilm er altid at give dem indsatser.

Og så vi måtte finde ud af, hvordan vi skulle grundlægge denne historie, denne virkelig fantastiske historie, med noget virkelig relateret og virkelig intimt og personligt. Og det var da, jeg huskede denne ting, der skete for mig, da jeg var barn. Jeg var måske seks eller syv år gammel, og jeg vågnede en kold Minnesota-morgen, og min mor havde pakket sine tasker, og hun stod foran hoveddøren til vores hus, og jeg og min bror sagde: "Vent godt, hvad sker der her?" Og hun måtte sådan set forsigtigt forklare os, at hun skulle væk et stykke tid for at finde ud af ting for vores familie og for sig selv.

Og jeg kan huske, at jeg så hende gå, og jeg husker, at jeg så hende trække ud af indkørslen, og jeg kan huske, at jeg følte, at det eneste, jeg ønskede i det øjeblik, var at finde en måde at holde min familie sammen og redde min familie. Og så jeg fortalte denne historie til mine partnere, og de er ligesom "Det er virkelig saftigt." Det er så relaterbart, at det er så sårbart, og det er så rodfæstet bare at ville redde din familie og holde din familie sammen fra et barns synspunkt. Så vi besluttede at parre den lille intime personlige historie med denne store fantastiske eventyrlige verden af ​​drømme, og det var der, In Your Dreams kom fra.

ScreenRant: Før vi kommer for meget ind i selve filmen, nævnte du dit produktionsstudie, at du startede Kuku Studios. Der er en slags dobbelt betydning af navnet Kuku. Kunne du dele det?

Alex Woo: Ja. Så først og fremmest er det lidt skørt at forlade Pixar for at starte dit eget uafhængige animationsstudie, men vi syntes, Crazy Studios ikke lyder godt. Så vi syntes, Kuku er sjovt, men egentlig betyder 'ku' på kinesisk græd. Og jeg blev meget inspireret af disse græske teatermasker. Det græske drama er ligesom roden til alt drama, men du har tragediemasken og komediemasken. Og så det er den type historier, vi gerne vil fortælle som studie, som er historier, der får dig til at græde tårer af latter og tårer af patos. Vi ønsker, at du griner så hårdt, at du græder og føler dig så dybt, at du græder. Så ja, det er etymologien af ​​navnet på vores studie.

outer banks sæson 4

ScreenRant: Kan du tale med mig om det bindevæv, du placerede mellem den virkelige verden og drømmeverdenen, og hvordan alting i drømmeverdenen i det mindste skal være et udtryk for noget, der skete i disse karakterers personlige liv?

Alex Woo: Jeg mener, det var baseret på vores form for beslutning og forpligtelse til at prøve at få alt i filmen til at føles autentisk. Så da vi startede filmen, gav vi alle drømmejournaler. Så de ville nedskrive alle de drømme, de havde, eller i det mindste dem, de kunne huske.

ScreenRant: Dine medvirkende?

Alex Woo: Nej vores besætning. Så mange af drømmene var næsten alle drømmene i filmen enten direkte eller indirekte inspireret af indlæggene i disse drømmejournaler. Jeg mener, at mange af dem kom fra mig, mange af dem kom fra Eric. Men vi ville virkelig gerne have den følelse af autenticitet og få det til at føles som, hvordan drømme faktisk er for publikum og forbindelsen fra drømmeverdenen til den virkelige verden. Det var faktisk nøglen, der låste op for historien om denne film. Så jeg fortalte dig om den personlige historie, jeg havde, og så drømmeverdenen, vi vidste ikke, hvordan vi skulle forbinde de to ting. Og da jeg kom på ideen om, at hvis du kunne finde sandmanden i drømmeverdenen, at han kunne gøre dine drømme til virkelighed, var den virkelige verden i drømmeverdenen nu tæt forbundet, og det, du gjorde i drømmeverdenen, kunne påvirke den virkelige verden. Og det var virkelig det, der hjalp os med at knække filmen.

ScreenRant: Hvordan føles det, at denne film udkommer nu? Når Cristin vinder Emmys Simu bare pakket produktion på Avengers: Doomsday . Dette sætter et niveau af prestige på I dine drømme noget du ikke kunne have planlagt.

Alex Woo: Ja, jeg mener, vi føler os bare så heldige, og jeg er så glad på deres vegne, og jeg er så stolt af dem, selvom jeg ikke havde noget at gøre med deres succes, men bare som en beundrer og fan af dem og deres arbejde er det så glædeligt. Med Simu, da vi castede ham, var han færdig med at filme Shang-Chi, men jeg tror, ​​de forsinkede det på grund af COVID, så filmen var ikke udkommet endnu, og jeg vidste ikke rigtigt om ham. Vi har faktisk en fælles ven, at da jeg søgte at caste nogen, ville jeg have en, der var af kinesisk afstamning, og der var ikke mange skuespillere på det tidspunkt, som var etnisk kinesere, som havde gjort meget i staterne. Så min ven hørte om, hvad jeg håbede på fra et casting-synspunkt. Han sagde 'Hej, du burde virkelig tænke på denne fyr Simu Liu.' Og jeg tænkte: 'Jeg kender ham ikke. Hvad har han gjort?' Og han viste mig Kims bekvemmelighed. Så jeg så det, og jeg tænkte: "Åh, denne fyr er super charmerende, og han har komediekoteletter." Og så fortalte han mig, at han ville være Shang-Chi, og jeg var ligesom 'Åh, det er en kæmpe rolle. Han kommer nok til at sprænge i luften bagefter«. Så jeg mødte ham over Zoom, og vi havde en samtale, og jeg syntes bare, han var så karismatisk. Det er klart, at han er meget karismatisk, og det var præcis, hvad vi havde brug for til far, fordi far på nogle måder holder fast i sine drømme om at være musiker. De drømme går ikke rigtig ud. Så på nogle måder kunne du se ham som en dødsfaldende far, men på grund af Simus charme og hans karisma holder du det ikke imod ham. Du ønsker faktisk, at han skal lykkes, og du vil have, at han bliver ved med at holde fast i sine drømme og sætte et eksempel for sine børn, som du aldrig skal give op. Så det var kritisk. Og derudover ved jeg ikke, om du ved det, men Simu sang i filmen.

ScreenRant: Ja, jeg ville bringe det op. Hvis mine tidslinjer er korrekte, fik du ham til at synge, før han var med Barbie ?

Simu Liu som far, der fremførte sin guitar med familien, puttede sig omkring ham i In Your Dreams

Alex Woo: Ja, det gjorde jeg. Så det var faktisk en kritisk del af audition-processen, og jeg spurgte ham bare, at jeg sagde: "Hey, din karakter er en musiker, og vi har en sang i filmen, kan du synge?" Og han siger 'Ja, jeg elsker at synge. Ingen ved, at jeg gør det, men jeg elsker det virkelig.' Så han sendte mig en prøve af en af ​​de sange, han indspillede, og jeg tænkte: "Wow, denne fyr er virkelig god." Og så jeg var virkelig spændt på rent faktisk at fremvise det aspekt af hans talent. Så det var fænomenalt.

Og så med Cristin har jeg været fan af hende, siden mit første job, da jeg stadig gik på college, arbejdede jeg på dette show kaldet The Venture Brothers. Så i The Venture Brothers er det dette show på Adult Swim - jeg tror, ​​det har været måske otte sæsoner eller ni sæsoner. Det er slut nu, men det var det første job, jeg havde, mens jeg stadig gik i skole med animation. Hun lavede et par stemmer til det show for forskellige karakterer, og hun havde lige haft så meget rækkevidde, og jeg tænkte bare 'Hvem er denne person? Hun er så dygtig.' Og så gjorde hun en gang og så lavede hun How I Met Your Mother og så lavede hun Palm Springs og Black Mirror, og jeg har bare været fan af hende lige siden, og at hun kan synge ingens sag.

Jeg tror, ​​hun lavede et coveralbum. For én gang vandt hun en Grammy for det for en præstation på det. Og jeg tror, ​​hun lavede et cover af Bon Iver et af hans albums. Så hun er bare så alsidig som skuespiller og som performer, bliver jeg ved med at sige, at hun er som et talent på EGOT-niveau. Hun har allerede to, hun har kun to mere tilbage. Så ja, vi var så heldige, da hun sagde ja til at gøre dette, at hun er så kræsen med rollerne [hun tager], og jeg synes, det taler om hendes form for kunstneriske integritet. Jeg følte mig så heldig, at hun sagde ja til at være med i vores film. Det var sådan en tillidserklæring for mig som filmskaber.

ScreenRant: Baloney Tony udtalt af den vidunderlige Craig Robinson. Kan du tale med mig om det halv-og-halvt design, du gik med? Fordi jeg ved, at der er en slags historie bag, hvad vi ser på den ene side kontra den anden.

Alex Woo: Vi tænkte ikke rigtig på det som et halvt og halvt design, men vi ønskede, at Baloney Tony skulle ligne et af de velslidte og elskede tøjdyr, der -

ScreenRant: Har du en fra din barndom?

Alex Woo: Ikke længere. Jeg har været nødt til at smide den ud.

ScreenRant: Hvad er tøjdyret, og hvad er navnet? Jeg elsker altid at vide disse ting.

Alex Woo: Så ideen til Baloney Tony kom fra min bror og jeg. Vi plejede at have disse matchende par bamser. De blev kaldt julemandsbjørne. Og min tante købte dem til os en jul, og de er disse hvide, de ligner isbjørne, og de har denne strikkede rød-grønne julehue. De var virkelig yndige. Og min bror, da han var ung, havde han nogle gange blodige næser, og han blødte på en af ​​sine bjørne, og den er tæt på halen, så den lignede et numsehul. Så vi kaldte ham Butthole Bear. Så det var navnet. Men det var selvfølgelig hans Butthole Bear, så han elskede den på trods af, at den var grim og blodplettet. Og der er noget bare så sødt ved, at jeg tror, ​​at alle af os har en dukke, der har overskredet sin udløbsdato, men den betyder så meget for os, og den giver os en følelse af fortrolighed og en følelse af hjem. Så det var der, inspirationen til Baloney Tony kom fra.

ScreenRant: Den post-credit-scene, du inkluderede her, vil jeg ikke sige, knuser den idé, men det fjerner på en måde min tanke om, at han ville beholde bogen, og så går vi i gang og tager det her i en antologirute. Vil du besøge denne familie igen? Eller hvis du skal at lave en I dine drømme efterfølger ville du gå en antologi-rute gå med en anden familie en anden række omstændigheder ting som det?

Alex Woo: Jeg mener først og fremmest knappen, vi syntes bare, det var så sjovt at undergrave publikums forventninger, at vi foreslog, at vi ville gå ind i en antologi eller en form for efterfølger, fordi ja, så mange af disse Marvel-film gør det lige i slutningen af ​​dagen. De har denne lille knap, og de satte den næste film op, og vi tænkte 'Åh, lad os afspille den idé. Lad os få publikum til at tro, at vi sætter en anden film op og så bare underbyde den.' Vi troede, det ville være super sjovt. Og det tror jeg, men vi får altid et grin i det øjeblik. Det lukker ikke døren for efterfølgere. Jeg elsker denne film. Jeg elsker disse karakterer. Jeg elsker verden. Der er så meget mere at udforske i drømmeverdenen. Men om vi får en efterfølger eller ej, ved jeg ikke. Jeg tror, ​​vi bliver nødt til at spørge Netflix.

Simu Liu har en overraskende sympati for en klassisk Disney-skurk

ScreenRant: Jeg elskede denne film. Jeg syntes det var yndigt. En hjertevarm charmerende, men jeg forventede heller ikke, hvor sjovt det var. Mit yndlingsøjeblik er, når de går til Jeg tror, ​​at Pollys Pizzeria, jeg tænker, hvad det hedder, og animatronikken synger 'Don't Cha' af Pussycat Dolls. Hvilket leder til mit spørgsmål: hvad er din nummer et karaokesang?

Simu Liu: Wow. Meget pres. Meget pres. Du ved, hvad der ændrer sig, jeg elsker en god R&B-ballade, så jeg synes, at John Legend 'All of Me'. Jeg tror, ​​det er deroppe. Hvis jeg har en dame med, så laver vi nok 'Shallow'. Men jeg kan kun gøre én del af det. Jeg kan godt lide at tro, at jeg kan [synge]. Det gode ved karaoke er, at du har et fuldstændigt fanget publikum.

ScreenRant: Hvad er den største tilbagevendende drøm, du har haft?

Simu Liu: Ja, jeg ved det meget tydeligt. Der er altid en test eller en eksamen, som jeg ikke har læst til, som jeg glemte eksisterede, og det sker i morgen eller om en time, og jeg aner bare ikke, hvad det handler om. Jeg er også ligesom mit voksne jeg, men jeg er holdt tilbage, så jeg går i gymnasiet igen. Det er altid gymnasiet, det er aldrig college. Og jeg er altid sådan 'Åh, du kan ikke tage eksamen, medmindre du består denne test eller noget!'

ScreenRant: Jeg kender Baloney Tony. Jeg elsker ham. Jeg har en. Sover i min seng med mig. Jeg tænkte på min barndoms legetøj, de havde altid bizarre navne. Jeg havde Pink Flamingo. Havde du en, du skulle holde fast i? Måske blev det givet væk på et tidspunkt, og du er ikke overstået endnu?

Simu Liu: Helt sikkert. Uanset hvilket legetøj, jeg havde som barn, føler jeg, at det var lige det, vi havde råd til fra gårdsalget. Jeg kan huske, at jeg havde dele af Power Rangers som Mega Swords, der ikke var helt samlet, og på et tidspunkt havde jeg en He-Man uden hoved. Så det var næsten som Sid fra Toy Story. Jeg skulle stykkevis sammen. Det er derfor, jeg faktisk har stor sympati for Sid, når jeg ser Toy Story, ligesom hans familie tydeligvis prøver at nøjes med det, han havde, og han prøvede at lade sin fantasi løbe løbsk på sin egen måde. Faktisk, når jeg går tilbage, var Sid måske en smule mere voldelig omkring det, end jeg ville have været, men der er et element i at prøve at få det til at fungere, ikke? Så jeg tror, ​​at min hovedløse He-Man Doll var min favorit.

Craig Robinson har en 'Rollercoaster'-lignende tilbagevendende drøm

ScreenRant: Jeg må sige, at et af mine yndlingsøjeblikke er, når de går til Polly's Pizzeria, og animatronikken synger 'Don't Cha' af The Pussycat Dolls. Hvilket leder mig til spørgsmålet, hvad er din go-to karaokesang? Sæt scenen.

Craig Robinson: Oh yeah yeah yeah. Okay lørdag aften er publikum hot. Jeg kan måske rocke 'Time is Running Out' af Muse.

Jolie Hoang-Rappaport: Ærligt talt får jeg sceneskræk, og jeg vil ikke optræde, men jeg kan huske, da jeg var rigtig lille, at jeg sang 'Titanium'.

ScreenRant: Åh, det er en god en.

Jolie Hoang-Rappaport: Ja. Det var intenst. Af en eller anden grund ved jeg ikke hvorfor jeg valgte det, men det gjorde jeg. [griner]

Elias Janssen: Min familie har lavet et par karaoke-aftener, og jeg ved ikke hvorfor, men 'Careless Whisper' er altid sjovt at synge. Jeg kender næsten alle teksterne lige fra toppen af ​​mit hoved.

ScreenRant: Jeg elsker Baloney Tony. Jeg har en. Han sover i min seng med mig, men det fik mig til at tænke på, at jeg havde mit barndomslegetøj. Jeg havde Pink Flamingo. Havde du sådan noget, der havde et dunkelt navn, som ikke kunne slippe af med det, måske en forælder gav det væk, og du vidste det ikke, og du er stadig knust over det?

Craig Robinson: Jeg havde denne grå bamse Dontavius.

ScreenRant: Hvad skete der med Dontavius?

Craig Robinson: Han er på lager.

ScreenRant: Han er i orden, så han er stadig okay.

Craig Robinson: Ja, han er stadig med.

Jolie Hoang-Rappaport: Tilsyneladende havde jeg ifølge mine forældre denne udstoppede frø, som de spurgte mig om navnet, og jeg havde tydeligvis ikke noget navn, så jeg fandt på det på stedet, og jeg var ligesom 'Hans navn er Hachor', så han hed Hachor. [griner]

Elias Janssen: Alle mine tøjdyr havde rigtige grundnavne. Kun navnet på dyret med et y til sidst. Froggy Beary. [griner]

ScreenRant: Hvad er den største tilbagevendende drøm, du har haft? Der er altid, som om tænderne falder ud, jeg missede en finale.

Jolie Hoang-Rappaport: Se, jeg har ikke tilbagevendende drømme, men jeg føler, at det lignende tema bare er, at hvis jeg er socialt ængstelig, eller jeg har en deadline på vej, vil jeg tænke på det i mit hoved. Jeg er ved at kortlægge de her samtaler, jeg skriver mit essay, og så vågner jeg op og tænker: 'Dang, jeg gjorde det faktisk ikke i det virkelige liv, og nu skal jeg ud og gøre det, og måske skulle jeg også bare slappe af.'

Elias Janssen: Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om nogen drømme som tilbagevendende drømme, som jeg har haft igen og igen. Jeg kan ikke rigtig huske meget i mine drømme, men dem, jeg vågner op og husker, får jeg normalt noget i de drømme, og jeg vågner op, og jeg tænker "Åh, hvorfor har jeg det ikke i det virkelige liv?"

Craig Robinson: Jeg har denne ene drøm, hvor jeg er i bilen og kører, og den går opad, og den går i en løkke som en rutsjebane, men det er en bil, der kører, så det er skræmmende, fordi du er på hovedet i bilen, men på en eller anden måde falder jeg ikke. Og så er det alt, der sker. [griner]

ScreenRant: Hvad er en drømmerolle, som du har, som du ikke har tacklet endnu, som du gerne vil udføre?

Elias Janssen: Jeg tror, ​​at en drømmerolle, det ville være rigtig fedt at være med i en slags superheltefilm. Jeg kender ikke nogen som Spider-Man. Jeg kan lide ham. Jeg har altid gerne villet være en superhelt, det virker bare fedt.

Jolie Hoang-Rappaport: Absolut. Jeg tænkte på måske at lave en Ghibli Dub. Jeg ved, at Hayao Miyazaki sagde, at det er hans sidste film, men han siger altid, at det altid er hans sidste film, så måske er der en anden, men jeg ved det ikke. Jeg føler ærligt talt, at det næste animerede projekt, jeg kommer, som jeg har arbejdet på, også har været et drømmeprojekt, så jeg er bare spændt på, at det udkommer. Du vil snart se.

Craig Robinson: Jeg vil gerne spille en rolle, hvor jeg bare går rundt og sparker alles bagdel. Kaster folk gennem vinduer.

I dine drømme streames nu på Netflix.